What does it actually mean?
Efter mere end en måned på en UWC skole, kan jeg nogenlunde svare jer på det spørgsmål. Det er ikke let at svare på, for det betyder så utroligt mange ting og man går igennem forandringer, følelser og oplevelser man aldrig i sit liv ville have oplevet hjemme.
Et lille billede fra Venedig, blot en af de småting man oplever når man bor i Italien
Jeg vil egentligt kort fortælle om mine oplevelser indtil nu.... Åh gud da, held og lykke med at læse det hele!
Lad os starte med rejsen, hvilket da vel på visse punkter er en stor del af oplevelsen, er det ikke? Jeg startede min rejse d. 20. august i Sæby, i min mormors nye bil og derefter gik turen mod Italien. Følelsen af at sige farvel til familie og venner er på visse punkter helt fantastisk, men det er samtidigt utroligt hårdt, især hvis man, som mig, skal sige farvel til nogen for evigt.
Rejsen gik som smurt (Jeg tror ikke, at jeg har nævnt det herinde før, men jeg har en kæmpe skræk for at køre bil, haha) på trods af det fact, at jeg ikke kunne sove på grund af trafikken. Vi overnattede på en campingplads/hotel i Tyskland efter at have været ved grænsen. Åh, hvor jeg hader den skrækkelige følelse af at have glemt noget, men den følelse havde jeg hele vejen mod Italien, men det er vel ikke så mærkeligt, når man har pakket til et halvt år.
Da vi d. 21. august parkerede bilen i Grado og gik hen mod vores ferielejlighed, kunne jeg føle den italienske luft omringe mig og følelsen af at være hjemme skulle nok hurtigt komme. Ja, jeg elsker sommer og man kan vist med lethed kalde det sommer! Jeg rejste en kold sommermorgen og kom til Italien i en skøn varme! Det kunne egentligt ikke være meget bedre end det var.
Ferien i Grado var hyggelig, afslappende og tanken om at starte min IB lå ikke helt tæt på. Men selvfølgelig, jeg var spændt som en sindssyg. Vi kørte gennem Duino i bus mod Trieste og jeg har aldrig været så opsat på at se den by jeg gennem to år skulle bo, det var utroligt spændende.
Nok om Grado, nok om ferie og nok om hyggelige stunder med familien, for det blev d. 26. august. Jeg måtte igen pakke mine ting og derefter sætte mig ind i bilen og køre mod Duino. Duino er et helvede når det handler om parkeringspladser og GPS. Er det overhovedet på et kort?! Det er en smuk, lille landsby ved kysten, men adressen på skolen kunne GPS'en ikke finde. Vi fik vist vej til en parkeringsplads af en italiensk kvinde, som jeg faktisk har snakket med en del gange siden og hun er stadig fantastisk rar! Jeg mødte mine italienske co-years, en del second-years og deriblandt, mødte jeg min egen second-year, Jamila. Hun viste mig vejen til Pala, hvor jeg skulle bo. Jeg fik min buddy, Evelyn fra USA, at se og derefter mødte jeg min roommate, Pooja fra Indien. Man kan vist med lethed sige, at jeg mødte en masse forskellige nationaliteter på en dag. Min mor, mormor og søster rejste hjem efter at have givet mig min bagage og set mit værelse. (Som er alt for lille og der er slet ikke plads til to personer og vores bagage, samt min seng er for kort, lægger lige et billede ind....)
Apparently.. I'm a mess - Men det er mit værelse!
Jeg vil ikke engang vise jer mit værelse i nuværende tilstand, jeg roder alt for meget. Og min rooma er ikke meget bedre! Forestil jer et alt for lille rum og to personer som roder alt for meget - Ja, det er mit værelse, hver evig eneste dag. Lige indtil den dag, hvor jeg får mit sædvanlige rengøringsflip, hvilket sker alt for sjældent. Det skete faktisk igår, efter Osmiza og Mickey's, hvor jeg kom tilbage til Pala og tog al opvasken i hele køkkenet og day-room. Hvem gør dog sådan noget?
Men at have et af de mindste og værste værelser det her år, betyder at jeg får et af de bedste næste år. Kunne det være meget bedre? Nej, egentligt ikke!
Men videre med introugen, hvor der ikke rigtigt var tid til at få lukket et øje. Den første aften badede jeg i månelys, gik derefter til Agip og drak, for derefter at være oppe til klokken lort og så gå i seng alt for sent. Hvilket egentligt resulterede i at alle var trætte hele ugen selvom det var en super uge! Vi havde Welcome Show om lørdagen, hvorefter vi tog på Mickey's og ja, drak. Egentligt (jeg håber ikke, at min mor læser denne blog....) drikker vi hver fredag og lørdag, hvorfor dræber jeg min lever? Sidste uge havde jeg Three-Days-In-A-Row, alt for hårdt og nøj, hvor var det der med at studere hårdt en søndag aften...
Hvilket er det samme som jeg går igennem nu.. Lige nu, hvor jeg har en kæmpe fremlæggelse i biologi til i morgen, så typisk.
Jeg har været i Venedig, Trieste og fejret UWC Day og Peace One Day. Så, jeg kan ikke sige eget andet end at jeg oplever noget nyt hver evig eneste dag. Jeg kan stadig ikke andet end at anbefale UWC til alle jeg kender og alle interesserede.
Lige for tiden bliver jeg dræbt af min IB som kommer til at bide mig i røven, hvis jeg ikke sørger for at studere, for det er i hvert fald noget andet end skolen derhjemme. Du har ikke tid til at være skoletræt, for du studere hele tiden samtidigt med at du socialisere. Især hvis du gerne vil ind på et af de eftertragtede universiteter, hvilket jeg gerne vil. Så, mere arbejde til mig fordi jeg gerne vil arbejde med International Jura og det kan jeg ikke studere i Danmark. Sadly.
Peace out, lovely people - Jeg savner jer derhjemme og ser frem til at dele flere oplevelser med jer alle!
# Jeg vil derudover kort sige, at jeg svømmede i havet d. 1. oktober og det var skønt! Samt laver jeg Canadian Swimming!
