Viser opslag med etiketten gymnasieelev. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gymnasieelev. Vis alle opslag

søndag den 1. december 2013

Can I keep on fighting?

Long weekend, enjoyed with amazing friends

Weekend og ferie, ferie, ferie - Kan jeg sige meget andet end, at jeg glæder mig til at komme hjem på ferie om godt 10 dage?
Jeg har 8 dages skole tilbage og savner egentligt livet derhjemme en smule. Plus at jeg er i voldsomt julehumør! Får slet ikke tilfredsstillet mine needs!
Min mormor har været så dejlig at sende mig en skrabejulekalender til Italien som jeg kan nyde hver dag. Ak ja, det er allerede den anden december og jeg rejser hjem den tolvte! Søndagen er blevet brugt på historie essay og julefilm. Hårdt og godt på samme tid, håber virkelig at jeg kan færdiggøre det essay i morgen. Jeg har brugt weekenden på at være syg, jeg hoster som en gal og det har i hvert fald påvirket både essay-skrivning og lektier.
Jeg er træt for tiden.. Jeg er ret ked af det på grund af min stedfar og hans tilværelse samt mit håb om, at han er i live når jeg kommer hjem. Dét er virkelig hårdt at tænke på. Jeg er ved at organisere en support group for elever som har oplevet at miste eller som netop nu oplever det. Eventuelt også elever som har haft kræft eller anden sygdom nær.
Jeg vil lige give jer et billede af udsigten fra hvor jeg spiste d. 6. november i t-shirt (SJETTE NOVEMBER VENNER)
Det er i den grad en smuk udsigt og Castello Duino!

Ja, som nævnt.. Tiden går med julehygge og lektier. Tiden går laaaangsomt de her dage, hvor man bare drømmer om pepernødder og julekager sammen med familie og venner, men det er til at bære.
Jeg glæder mig til at se jer!

Vi ses d. 12. december!

lørdag den 6. juli 2013

To UWC with love

To UWC with love

Nu er det egentligt ved at være 3 måneder siden sidst! Jeg kan så fortælle, at der er sket tusind ting i mit liv siden da! Ih ja, tre måneder er lang tid.. Men det betyder forhåbentligt en masse dejlige og lange indlæg i stedet for en milliard korte og kedelige. Jeg tror ikke, at selve bloggen bliver specielt faglig, måske senere hen - Men lige nu er den nok præget af min glæde og alt for mærkelige humor. Med det mener jeg, at grammatikken muligvis er lidt mærkelig og jeg skriver meget i "talesprog", hvis det er irriterende skal jeg da gerne gøre den faglig og super skriftlig, he he he.

Men for at starte fra en begyndelse, synes jeg at jeg bør fortælle om min tur til København og hvordan jeg oplevede det at møde allesammen, for det var uden tvivl en kæmpe oplevelse! Min mor havde betalt for et hotelophold i Gentofte, så vi tog afsted lørdag den tyvende april så vi kun skulle have en overnatning. Vi besluttede os for at tage toget, da vi ikke gad køre hele vejen i bil for blot at køre hele vejen tilbage dagen efter. Vi var så fantastisk heldige, at lørdag aften var der Justin Bieber koncert, yaaayyy.... Men i Aalborg kom en kvinde over til os med en kuvert og spurgte om vi ville tage den med til Københavns Hovedbanegård, for den indeholdte en Justin Bieber billet til en kræftramt pige som hun ikke kunne nå at sende. Så, vi tog imod den og tog altså den her billet hele vejen med til København. På banegården afleverede vi billetten til pigen og hendes familie, de var så søde at give 50 kroner for tjenesten - Hvilket var helt fantastisk for billetten gav jo intet besvær, vi skulle jo alligevel til København. Vi tog så til Gentofte og kom op til hotellet, hvilket var virkelig luksus! Super fedt sted, virkelig. Vi fik dagen til at gå med gåtur og så tog vi ellers på strøget, hvor vi spiste super god mad til ingen penge, yes! Aftenen gik med afslapning og så gik vi ellers i seng.
Den 21. skulle vi ind til København igen, men før det skulle vi lige have morgenmad og ja, det var super som alt det andet! Vi pakkede og gjorde klar og så tog vi til Nørreport st for at tage hen til Gefion Gymnasium, hvor vi ventede i solen i en times tid. Vejret var herligt den dag og jeg rendte rundt i mine nye bukser, så alt var godt! Vi kom ind og det var så overvældende at møde dem alle, der var ingen nervøsitet mere og alt var let og man skulle ikke tænke på at man skulle igennem, for man var igennem! Det hele var virkelig en oplevelse som på alle måder var positiv. Jeg fik talt med dem fra de tidligere møder, Jonathan blandt andet, som jeg mødte til udvælgelsesdagen i Århus og igen til samtalen i København. Vi mødte alle tidligere elever og forældre, bare det at møde hinanden var en kæmpe oplevelse. Og lad os så lige nævne, at jeg mødte Helle Thorning og som rød blok person - Fangirlede jeg helt vildt. Men det er jo også okay, jeg hilste ikke på hende for det ville være mærkeligt for mig. Og tror i så ikke at Jonathans forældre tog min mor og jeg med i deres bil til Aalborg?! Så vi snakkede og snakkede hele vejen til Aalborg, lyttede til musik, diskuterede og lærte egentligt bare hinanden at kende. Alt i alt, var det en fantastisk oplevelse, men ikke bedre end denne weekend vi lige er gået ud af!

Den 28. juni startede introweekenden og jeg smuttede hjemmefra klokken 11, hvor jeg tog toget fra Aalborg klokken 12.18, så jeg var i Århus cirka klokken 14.00. Her mødtes jeg med alle de andre danske UWC'er heriblandt en del af de tidligere elever. Da efterskolen vi skulle bo på, havde afslutning måtte vi vente i Århus et stykke tid, så turen gik til Aro's, hvor vi alle kom gratis ind og så stenede vi ellers en masse mærkelige ting derinde. Vi tog bussen mod Hammel og steg af ved Frijsenborg efterskole, i drømmer ikke om hvordan det er at gå ind på en efterskole igen efter et år på gymnasiet, hvor man har savnet sin efterskole. Jep, overvældende. Vi startede med navne runde, hvilket var meget heldigt da ingen sådan rigtigt kunne huske navnene. Det var generelt virkelig lækkert at se dem alle på en anden måde end de andre gange. Weekenden bestod af fantastisk mad - Takket være Johan - Jeg mener, virkelig luksus mad!
Ja, billedet siger det vist selv! Ualmindeligt lækkert! Generelt var morgenmad, middag og aften bare herre hyggelige, fordi man diskuterede og talte med alle mulige forskellige mennesker. De workshops som vi kom igennem, var også super. Både fordi man lærte ualmindeligt meget og så knyttede man jo bånd med det samme! Jeg kom til at bo på værelse med Ismahan, hun er jo herre dejlig og skal bruge de næste 2 år på Atlantic College i Wales. Og så venner, jeg har jo ikke fortalt det bedste - Aftenerne ved bålet! Musik, bål og ren UWC hygge, kan det blive meget bedre? Nej, det tror jeg ikke. Allerfedest, var lørdag aften hvor vi spillede blues i et godt stykke tid og så satte vi os ved bålet og snakkede om Saudi Arabien og hvordan Islam var dernede, jah. Sådan noget. Så vi, os 6 som var tilbage, besluttede os for at pakke sammen og gå op til skolen. Og så hørte vi musik fra foredragssalen og well, som musikere holder man sig ikke fra musik! Så brugte vi ellers et godt stykke tid derinde og da klokken blev lidt over tre gik vi i seng. Så, meget søvn blev det ikke til den weekend, men fedt var det!

Nu vil jeg bruge min sommerferie på massere af arbejde og voldsomt meget hygge, hvorefter jeg vil drive mod Italien d. 20. august! Om alt det som jeg vil nå, kan nås? Hvem ved.. Ikke jeg i hvert fald. Hav en god sommer. <3

tirsdag den 9. april 2013

Begyndelsen




I 2011 sad jeg i foredragssalen på Klank Efterskole, jeg var ikke indstillet på at høre efter, men i det denne unge pige begyndte at tale, sad jeg dybt koncentreret.
Hun talte om denne organisation, UWC. Hun havde været i Italien, på det tidspunkt gik hun der stadig og var blot hjemme på juleferie. Det hele fik en hvis spænding til at bygge sig op inde i mig og jeg tænkte for mig selv, at det var lige noget for mig. Da jeg gik på sommerferie i 2012, selvfølgelig en stor tude dag - Men i ugerne op til gymnasiestart kom jeg i tanke om det igen. Og siden da, ventede og ventede jeg på at ansøgningsskemaet kom ud. Jeg fortalte mine venner, at jeg nok kun ville være der et år, for jeg havde intentioner om at rejse til udlandet i stedet.
Tiden gik, det blev december og så kom ansøgningsskemaet. Det var en meget speciel dag, for jeg brugte flere timer på at sidde med ansøgningsskemaet, læse det igennem og overveje spørgsmålene. Aldrig i mit liv har jeg været ude for noget så nervepirrende som at skrive den ansøgning, for man ved jo ikke om det er rigtigt - Om det er det de søger. Jeg fik printet mine karakterer ud og jeg fik dem underskrevet. Det svære var at finde dem som skulle skrive en anbefaling, det endte dog med at min tidligere klasselærer Anja skrev en, samt min nuværende engelsklærer Anne-Mie og en god ven af familie, Finn.
Det var rørende at læse deres anbefalinger, for de var alle tre helt fantastiske - Især Finns, fordi den var meget personlig.

Jeg fik sent min ansøgning afsted med posten og med mail. D. 5. februar havde de modtaget alt og så var der intet andet at gøre end at vente. Og det gjorde jeg, i en tid som føltes som evigheder. Lige indtil d. 25. februar, hvor der pludseligt lå en mail, hvori der stod at jeg var videre til første udvælgelsesdag og den første personlige samtale. Mit hjerte bankede ud af mit bryst, alt i mig skreg af glæde. Og den 2. marts tog jeg toget til Århus. Haha, jeg har aldrig haft så dårlig en morgen. For det første var jeg virkelig træt da jeg stod op tidligere end når jeg skulle i skole. Da jeg kom til stationen, kunne jeg ikke købe billet fordi automaterne ikke tog sedler og jeg havde ingen småpenge. Butikken havde ikke åbent og jeg kunne ikke gøre noget overhovedet. Lort. Lort. Lort. Til sidst, var der en sød kineser som købte en billet til mig - Hun fik selvfølgelig pengene af mig derefter og vi snakkede så hele vejen til Århus! Dejlig kvinde!

Da jeg kom til Århus måtte jeg næsten løbe afsted gennem byen, for gud hvor havde jeg travlt. Og jeg nåede det også kun lige på hængende hår, jeg var faktisk den sidste som mødte op. Øv og kikset, ærgeligt. Det viser sig at være så fedt. Dagen var ovre på ingen tid! Det var helt utroligt! Menneskerne var så fantastiske og man følte sig helt hjemme, det var som at starte på efterskole igen - Bortset fra at vi sagde farvel 6-7 timer senere. Den dag, mødte jeg så mange fantastiske mennesker at jeg troede det var løgn. Man kunne ikke fatte at det var en 'konkurrence', at kun en fjerdedel af os ville komme igennem og klare den til det sidste.
Jeg tog hjem igen klokken 17, sammen med to andre fra mødet. Vi hyggede os - Men det gør nordjyder jo sammen. Haha!

Igen, den lange ventetid... Og jeg var spændt.. Og dødnervøs. Jeg var næsten hundrede på ikke at gå videre, så da jeg modtog min mail, turde jeg ikke læse den. D. 11. marts havde jeg min mail foran mig og jeg turde ikke scrolle ned og kigge på udfaldet. Faktisk, modtog jeg den i skolen, men jeg åbnede den først da jeg kom hjem af ren nervøsitet. Og da der så stod:  "Vi havde en rigtig god oplevelse af dig på udvælgelsesdagen, og vi glæder os til at møde dig endnu engang." Lad os sige det sådan, jeg var MEGET glad. Så jeg bestilte billet og tog til Roskilde d. 15. marts for at komme til København d. 16. Så jeg mødte op til samtale tyve minutter i fire, jeg var der vist noget før og nåede at snakke med et par af de tidligere elever, hvilket var super hyggeligt. Den dag mødte jeg tog fra min første udvælgelsesdag! Vildt fedt! Samtalen var slut på 0,5 - Fedt og dog, for hvilket indtryk havde de fået? Ville de have mig eller ej? Jeg var kommet som mig selv og andet ville jeg ikke forlange af mig selv.


Igen, den lange ventetid... Jeg var hjemme sent lørdag aften og startede på normal uge om mandagen. Samme dag som jeg modtog min mail. Den her gang foregik det anderledes. Jeg var ikke bare nervøs, jeg var uhyggeligt nervøs. Jeg rystede da jeg modtog min mail, jeg kunne se den, men jeg turde ikke åbne den. Mine venner skrev på stribe, at de var videre og jeg blev mere og mere nervøs. Til sidst åbnede jeg den og scrollede ned for blot at læse: "Kære Chelina
Efter vores samtale i Store Kongensgade lørdag, har vi den glæde at kunne meddele, at vi har indstillet dig til et toårigt skoleophold på Adriatic College i Italien, (http://www.uwcad.it/) fra slut august 2013."
Jeg skreg da jeg læste det og jeg løb ud til mine veninder: "JEG SKAL FUCKING TIL ITALIEN I TO ÅR" alt i mig råbte og skreg, jeg kunne slet ikke finde ro og jeg var så rastløs. Jeg løb rundt i idræt og kunne ikke finde ro. 
Det var det vildeste!


Nu venter jeg bare på at det bliver august så jeg kan komme afsted! Selvom jeg glæder mig til at møde dem alle til infomødet d. 21. april og den sidste weekend i juni!

Tak til UWC. 


// Dette er selvfølgelig blot en opstart på en blog som jeg vil skrive over hele mit ophold og ugerne op til og efter.



# Chelina Kørvel, Italien med UWC i 2 år.